Undervisere

Steffen Sommerstedt

 

Jeg er både ny og gammel her på Musik- & Kulturskolen. ”Ny” fordi jeg her efter sommerferien startede som dramalære med det nyoprettede hold ”Teatergruppe”. ”Gammel” fordi jeg faktisk var den første dramalære, da den nuværende Kulturskole del startede op. Siden overlod jeg undervisningen til en af mine gamle elever fra Ungdomsskolens dramahold, Anne Sofie. I en periode underviste vi også Avantgardens gadeteaterartister sammen – det klare Anne Sofie i fin stil selv!

Efter nogle år pause er jeg altså tilbage. Sammen har Anne Sofie og jeg prøvet at tænke teaterundervisningen ind i en større sammenhæng, hvor man faktisk kan starte på et hold som femårig og hele tiden få et nyt målrettet tilbud frem til holdet ”Teatergruppe”, som er for 16 +.

Faktisk er det nogle tanker jeg har gået med i mange år, og men nu lykkedes det os at få sat skibet i søen. Vi håber at det giver en god sammenhæng i teaterundervisningen, og at vi dermed kan blive bedre til også at fastholde de ældste og mest talentfulde. Samtidig skulle det gerne gøre det nemmer at fl yde mellem den faste undervisning, og de mere projektprægede tilbud fx Musical og Bjældeved.
Vi underviser i centralt placerede lokaler på Grønnegades Kasserne, og er naboer til Egnsteateret.

Når jeg ikke er på Musik- & Kulturskolen driver jeg Teatret Aspendos. Her er jeg skuespiller, instruktør og teaterleder. Aspendos producere børneteater for børn i alle aldre og deres voksne. Vi spiller i kulturhuse, institutioner og biblioteker over hele landet. Desuden underviser jeg også på ungdomsskolen, og har gjort det i ca 13 år. Mine første ungdomsskolehold lånte faktisk lokaler på Kirkepladsen, hvor jeg også selv i sin tid var elev på ungdomsskolens dramahold. Så jeg føler mig godt hjemme i Musik- & Kulturskolen.

Det hænger nu i høj grad, også sammen med de store teaterprojekter som musikskolen lavede i samarbejde med ungdomsskolen op gennem 90erne. Kæmpe projekter med professionelle og amatører side om side. De projekter er den direkte årsag til, at jeg selv blev i stand til at gøre skuespillet til min levevej. Det sidste i den række, ”Dekameron” i 99, fik jeg selv lov til både at instruere og spille med i, som teaterskoleelev. Vi genoplivede traditionen, for en stund, med den store ”Dracula” forestilling i 2006.

Jeg håber meget at fremtiden vil give mulighed for at den type projekter vender tilbage.

/Steffen Sommerstedt

Fag

Teaterleg

Kontakt

Skriv mail

tlf. 55725810

Næstved Musik- og Kulturskole | Sct. Peders Kirkeplads 14 | 4700 Næstved | Tlf. 5588 3920 | musikkultur@naestved.dk | EAN-nr. 5798007288402