Nyheder

Poul Chr.'s smukke farvel

18/08 - 2010

Musik- og Kulturskolen sagde tak til Poul Chr. med sang og musik.

Overraskelse ved sidste forårskoncert!

Alle Kirkepladsens lærere havde i al hemmelighed sammen med en stor gruppe elever indøvet en sang til og om deres højt værdsatte leder gennem 39 år.

Forårskoncerten forløb som normalt – Poul Chr. var aftenens konferencier som sædvanligt – salen i Ny Ridehus var fyldt til randen af et forventningsfuldt publikum, som måske havde en lille anelse om, at noget overraskende var i vente.

Poul Chr. rundede af før det, som han troede var koncertens sidste indslag. Men til hans overraskelse fik han ikke lov til at sige ’godnat og kom godt hjem’ til publikum. Mikrofonen blev taget fra Poul Chr., som blev anbragt i en havestol foran scenen – alle lærere og Kirkepladsens øvrige personale gik forbi ham med masser af gaver og fortsatte op på scenen, hvor Jørgen Kronback stod klar til at dirigere Abbas ’Thank You for the Music’. Melodien havde naturligvis i dagens anledning fået en tekst, som var direkte stilet til Poul Chr. Det var bevægende minutter, der fulgte med en dybfølt tak til en skattet leder. Publikum belønnede med stående bifald – som selvfølgelig ikke kun var for præstationen på scenen, men i særdeleshed rettet mod Poul Chr. for hans indsats i Næstved.

Tak for al musikken, Poul Christian!

 

Afskedssangen til POUL CHR.
ved forårskoncerten d. 31. maj 2010
Mel.: Thank You for the Music

Han er speciel – han er én, der har sat sine spor.
Og nu er det vigtigt at sige de rigtige ord.
Vi hylder en mand, der fik ting til at ske.
En mand med talenter – og mere end det!
Nu går aft’nen på hæld.
Det er trist at sku’ sige farvel.
Men vi si’r:
Tak for al musikken, du gav med glæde.
Tak fordi du var til stede.
Tak for hvad du gjorde
og tak for alt hvad du ga’.
Nu går du af.
Vi  si’r lev vel og tak skal du ha’!
Ja, vi si’r
tak til dig Poul Christian
fra alle os i dag.

 

Timer og dage og måneder, uger og år.
Og nu er det så de sidste minutter der går.
Vi kniber en tåre, og det er fordi
det er en epoke, som nu er forbi.
Sikke minder vi har
om vor egen musikskolefar,
så vi si’r:
 Tak for al musikken, du gi’r med glæde.
Tak fordi du er til stede.
Tak for hvad du gjorde
og tak for alt hvad du ga’.
Nu går du af.
Vi  si’r lev vel og tak skal du ha’!
Ja, vi si’r
tak til dig Poul Christian
fra alle os i dag.
Heldige er vi,
at vi i 39 år
har haft en munter dirigent ved roret.
Sikken mand.
Sikken ven
er Poul Christian!
Tak for al musikken, du gi’r med glæde.
Tak fordi du er til stede.
Tak for hvad du gjorde
og tak for alt hvad du ga’.
Nu går du af.
Vi  si’r lev vel og tak skal du ha’!
Ja, vi si’r
tak til dig Poul Christian
fra alle os i dag.

Ja, vi si’r
tak til dig Poul Christian
fra alle her - i dag.

 

Næstved Musik- og Kulturskole | Sct. Peders Kirkeplads 14 | 4700 Næstved | Tlf. 5588 3920 | musikkultur@naestved.dk | EAN-nr. 5798007288402