Fag 2012/2013

Violin (MO)

Violin, bratsch, cello og kontrabas er ens, men er nedefter i rækken større og større. Hvor violin og bratsch holdes under hagen, sidder man med celloen mellem benene, mens man står op bag ved kontrabassen og spiller.

Man kan starte meget tidligt med at gå til Suzuki violinundervisningen. Allerede når man er 4-5 år, hvis man er normalt udviklet. Så skal en af forældrene hver gang deltage i undervisningen og hjælpe barnet med øvning derhjemme. Der findes violiner i mange størrelser, startende med en såkaldt str. 1/16, som er meget lille.

En voksenviolin kaldes str. 1/1. Man skal regne med at jævnligt at skifte størrelse på violinen, indtil man når str. 1/1.

Instrumentet fås i forskellige størrelser, og på Musik- og Kulturskolen har du mulighed for at leje et instrument for 450 kr. om året, og så kan du skifte størrelse når det passer ind i din udvikling.

Undervisningen gives som individuel undervisning med 20 minutter pr. uge eller i små grupper á 3 elever på 45 minutter. Desuden er der sammenspil hver eller hver anden uge. Det er vigtigt at deltage i sammenspillet. Desuden er der nogle gange om året sammenspil i større i grupper på tværs af Musik- og Kulturskolens fem afdelinger. Så alt i alt må man påregne at bruge noget tid på at lære at spille. Men til gengæld er det interesse, der giver glæder hele livet.

Undervisningen foregår efter en violinskole, cd'er og andet nodemateriale, som man skal regne med koster 2-300 kr. pr. skoleår.

Maja Lindholm Damberg

Fag

Violin
Sammenspil

Kontakt

Mail
tlf. 38860011 eller 22143484

Læs mere om Maja Lindholm Damberg her

Næstved Musik- og Kulturskole | Sct. Peders Kirkeplads 14 | 4700 Næstved | Tlf. 5588 3920 | musikkultur@naestved.dk | EAN-nr. 5798007288402